Klar tale fra Venstre til årets 1. behandling af budget:
Spidskandidat Jan Nymark Thaysens’ budgettale 2020:
Kære Alle
I år er det 7. gang, jeg er med til de kommunale budgetforhandlinger, og 3. gang jeg har fået fornøjelsen af at holde Venstres budget tale. Jeg havde glædet mig rigtig meget til at stå i byrådssalen og fremføre talen for jer, men I må desværre nøjes med en digital udgave af mig, men jeg håber I lytter godt med alligevel.
Da jeg for et lille års tid siden holdt budgettalen for 2020, berettede jeg om, hvor meget der var sket i det forløbne år, men jeg må bare sige, hold da op, hvor er der ligeledes denne gang sket rigtig, rigtig meget det forgangne år.
Vi blev i foråret ramt af Corona, der i den grad ændrede vores hverdag, og desværre stadig spøger med nye restriktioner, der pålægger os begrænsninger, og medfører øgede udgifter både nationalt men ligeledes kommunalt.
På positiv siden har vi efter mange års venten endelig fået en ny udligningsreform. Det holdt hårdt, og desværre turde flere partier ikke tage det fornødne ansvar, da fårene skulle skilles fra bukkene. Heldigvis står aftalen om udligningsreformen stærkt, da Venstre udviste handlekraft, fik justeret oplægget til aftalen – det gav lige 25 mio. ekstra til Aalborg Kommune – og sammen med regeringen og flere støttepartier blev enige om en ny udligningsreform.
Det har haft den betydning, at flere uvisheder ved budgetlægningen er blevet elimineret. Således skal vi ikke længere frygte størrelsen af et beskæftigelsestilskud, der senest kostede os over 200 mio. kr. på baggrund af udfordringer med borgere på offentlig forsørgelse. Vi skal heller ikke frygte, at det ekstraordinære likviditetstilskud reduceres eller helt bortfalder fra det ene år til det andet, da det er gjort permanent, og har resulteret i et årligt tilskud på 201 mio. – Disse markante usikkerheder er nu fortid.
Udligningsreformen har samtidig medført, at Aalborg kommune får en årlig gevinst på 36 mio. samt yderligere 29,5 mio. kr. de næste to år vedr. justering af uddannelsesstatikken for indvandrere og flygtninge - det er da ikke så ringe endda.
Økonomiaftalen mellem KL og Regeringen har samtidig givet mulighed for en forøget service- og anlægsramme, der sammen med en tidligere mulighed for lånefinansiering af anlægsprojekter udenfor rammen på 0,5 mia., giver mulighed for et anlægsløft i hele Aalborg Kommune.
Og nu kan jeg ikke skjule det længere, vi har simpelthen fået det bedste udgangspunkt for en budgetforhandlingsproces, i alle de år jeg har været med. Så selvom coronaen skaber usikkerhed, er vi altså ganske godt kørende – reddet på målstregen og bundlinjen af udligningsreformen fristes man til at sige.
Det er jo ingen hemmelighed, at Venstre ikke kunne se sig selv som en del af budgettet sidste år. Vi var nemlig langt fra overbevist om, at de økonomiske forudsætninger kunne holde, og vi ønskede en langt stærkere indsats mod ledigheden i Aalborg Kommune, der desværre er en af landets højeste.
Brandudsalg af kommunale grunde og bygninger for 150 mio. kr., samt besparelser gennem analyser, der knap nok er gennemførte endnu, var ikke vores kop te. Vi kan da også allerede nu konstatere, at budgetforligspartierne ikke har kunne gennemføre flere af de aftalte tiltag fra budget 2020, hvorfor der hænger en ubetalt regning, som nu skal finansieres.
Det havde vi i Venstre gerne været foruden, men vi tager gerne ansvar, og vil gerne hjælpe med at få rettet op på fejlskuddet fra sidste år. Så langt så godt
Hvis vi nu vender blikket mod Magistratens Budgetforslag, og starter med det knapt så sjove, rummer det, foruden betaling af førnævnte regning, et forslag om 0,5% i omprioriteringsbidrag, og hvorfor nu det. Med sådant et økonomisk gunstige udgangspunkt, hvorfor skal man så i det hele taget spare, kunne nogen sikkert sidde og tænke.
De 0,5% er medvirkende til at give en mulighed for at prioritere de ting vi gerne vil have fokus på og gøre en ekstra indsats for i vores kommune. Og de årlige budgetforhandlinger er jo netop dér, hvor vi har lejlighed til at få drøftet de overordnede linjer, og kan få tid til de konstruktive og berigende diskussioner, som gerne skal lede vores kommune hen mod nye mål. Der skal således omprioriteringer til, for at få mulighed til at prioritere nyt. Bedre er bundlinjen altså heller ikke efter udligningsreformen.
I Aalborg Kommune er vi begunstiget af en stor tilflytning samt en større og større ældrestyrke. Det er absolut positivt, men det giver nogle udfordringer, som skal håndteres, og jo før jo bedre. Derfor er dejligt, at budgetforslaget rummer etablering af nye børnehaver og plejehjem samt ansættelse af mere personale, men gratis er det ikke.
Når så de private arbejdspladser, der skal betale regningen, er under pres og ledigheden er høj, bliver vi nødt til at gennemføre de tiltag, der er nødvendige for at sikre balance i økonomien. Det kan være en justering af vores forvaltningsstruktur, nytænkning mht. udnyttelse af kommunale bygninger, men det kan også være en investering i mere forebyggelse og en bedre sundheds tilstand blandt vores borgere. Det vil jeg vende tilbage til senere.
En altafgørende faktor for Aalborg kommunes økonomi er antallet af arbejdspladser i det private erhvervsliv, der giver skatteindtægter, og dermed er grundlaget for vores velfærd. Vi har i Venstre gennem flere år ønsket et langt større fokus på skabelse af private arbejdspladser, og her indeholder budgetforslaget en Jobvækstpakke 2.0, hvor man endelig satser mere internationalt.
Virkningen er langt fra tilstrækkelig, hvis man blot laver lokale tiltag for lokale virksomheder, som vi tidligere har været tilbøjelige til. Vores yderst kompetente lufthavnsdirektør Søren Svendsen anvender jo heller ikke sit markedsføringsbudget i Aalborg, men derimod i Aarhus og midtjylland, for det er jo der, de nye kunder skal komme fra.
Aalborg skal brandes ude i den store verden, og vi skal have Invest i Aalborg klædt ordentligt på, så de kan klare opgaven, og tiltrække store internationale virksomheder til byen. Ude i den store verden skal de vide, hvad vi kan i Aalborg, vide at vi har højt uddannet arbejdskraft, vide at vi har den overordnede infrastruktur med lufthavn, motorvej, jernbanenet og havneadgang.
Budgetforslaget rummer nye principper, og der er nu indført et 8-årigt sigte på anlægsområdet. Det giver rigtig god mening, for nu får vi mulighed for bedre at kunne målrette og fastholde indsatser, som vi mener, er vigtige. Etablering af vores +plusbus og den nye skole på Stigsborg Brygge har lagt beslag på en stor del af vores anlægsramme, så i sidste års budget, var det yderst begrænset, hvor meget anlægsramme, der var tilgængelig i overslagsårerne.
Det går jo ikke i en stor kommune som Aalborg, hvor befolkningsvæksten, som før nævnt, er rigtig stor, og hvor vi skal holde trit med kommuner som Aarhus og Odense. Der skal simpelthen være fokus på anlæg, og ønsket om at være Danmarks bedste cykelby kræver altså også, at der bliver bygget flere nye cykelstier.
Yderligere kunne jeg forleden læse, at der frem mod 2030, ville komme 600.000 flere personbiler i Danmark, og hvis vi oversætter det direkte til Aalborg Kommune, betyder det altså 21.000 flere biler, dem skal der altså planlægges efter. De røde partier, som efterhånden har ført en mangeårig kamp mod bilismen i Aalborg, må snart indse, at der både skal være plads til den kollektive trafik, de bløde trafikanter, men ligeledes også plads til bilerne, hvis ikke det trafikale kaos skal eksplodere i Aalborg.
Fornyelig brugte jeg knap en halv time på at komme fra Hobrovej til Vejgaard via Østre Allé, da jeg efter åbningen af bæredygtighedsfestivallen i AKKC skulle besøge en støjramt borger på Wesselsvej. Østre Allé jo er den ringvej, som er udset til at skulle være bærende for trafikken fremover – og der var vel at mærke ingen vejarbejde på strækningen. Det lover ikke godt for fremtiden, og når det samtidig er planlagt at ekskludere bilister fra dele af midtbyen, og presse trafikken sammen i blandt andet Danmarksgade, er det trafikale sammenbrud nært forestående.
Når vi er inde og tale om mobilitet, kommer det næppe overraskende, at Venstre ikke finder det formålstjenligt, hvis der skal dedikeres 2 spor på Limfjordsbroen til en ny +plusbus 2.
En nord/syd gående +plusbus 2 er en ganske udmærket idé, som vi bakker op omkring, men ikke hvis den medfører et trafikalt kaos. Således er en realiseringen af den 3. Limfjordsforbindelse en klar forudsætning fra vores side, såfremt tilgængeligheden på Limfjordsbroen skal begrænses.
En 4. Limfjordsforbindelse med en cykel- gangbro, der forbinder Stigsborg Brygge med Musikkens Hus er ligeledes indeholdt i dette budgetforslag. En noget bekostelig, men god idé til at knytte os bedre sammen på tværs af fjorden. I Venstre støtter vi idéen om flere forbindelser på tværs af fjorden, men vil blive særdeles skuffede, hvis en ny cykel- gangbro skal etableres på bekostning af den signaturring, som skal forbinde land og fjord, og der hele tiden har været planlagt som et vartegn for det nye boligområde på Stigsborg.
Ringen er en bærende del i det maritime præg, vi tidligere i fællesskab har vedtaget skulle være Stigsborg områdets fælles identitet. Vi skal derfor have knyttet området og fjorden bedst muligt sammen, hvilket ringen netop kan gøre. Samtidig giver den basis for spændende undervisningsformål af eleverne på den nye Stigsborg skole, basis for et spændende Universitetsprojekt, basis for bådpladser til områdets beboere og meget, meget mere. Ringen er således værdiskabende for hele Stigsborg området, hvilket vil resultere i merværdi ved grundsalg – business casen er sikret.
Lad os tage et sceneskift og hoppe over til det grønne, for vi har jo med dette budgetforslag taget et kæmpe spring i forhold til grønne investeringer i klima- og miljø. I alt er der på anlægssiden afsat 140 mio. de kommende 4 år på området – det kan vi godt være stolte over.
Hvis vi skal være helt tilfredse, burde vi supplere disse anlægsprojekter med nogle mindre projekter, der kan booste biodiversiteten samt give værdi og medejerskab til den grønne omstilling. Eksempelvis kunne vi for et beskedent beløb tilså vores kommunalt ejede landbrugsarealer med blomster og buske, og dermed skabe fantastiske levesteder for flora og fauna.
Prøv lige at forestille jer, hvordan 800 ha, svarende til hele 1.120 fodboldbaner kan omdannes til et blomstrende hav, med et fantastisk liv af insekter.
Samtidig skal vi også tænke grønt indenfor bygrænserne, hvor vi foruden grønne åndehuller kan etablere mindre grønne fingeraftryk ved at plante frugttræer, så krydderurter og andre spiselige planter til gavn for alle. Det giver borgerne indblik i ”fra jord til bord” konceptet, som vi faktisk har vedtaget som en del af vores bæredygtighedspolitik.
Et yderligere tiltag, der kan booste biodiversiteten, er, at vi skal tænke smart og stille krav til de investorer, der eksempelvis ønsker at opstille solceller på landbrugsarealer. I stedet for, at der blot er monokulturer af græs mellem rækkerne af solceller, bør vi stille krav om en mangfoldig og insektvenlig sammensætning af det plantedække, der kan trives på de enkelte lokaliteter. Herved kan vi både dyrke grøn og vedvarende energi samtidig med, at vi dyrker biodiversitet.
Nu nævnte jeg tidligere, at mere gennemgribende tiltag var nødvendige, for at vi på sigt kan imødekomme udfordringerne med øget tilflytning og øget ældrestyrke. Derfor finder vi i Venstre det særdeles ærgerligt, at området med forebyggelse og sundhed står til at blive svækket, hvilket er den helt forkerte vej at gå. Vi bør i stedet investere mere i forebyggelse, det er både en investering i mennesker, i livskvalitet, i velvære og ved at holde kommunens borgere sunde og i god form, følger der helt naturligt sparer udgifter med.
Ligeledes findes der efterhånden rigtig megen evidens om, at kunst og kultur har en helbredende virkning, hvilket vores eget projekt med Kulturvitaminer da også har understreget. Det at få hjulpet nogle borgere, der tidligere har isoleret sig i eget hjem, ud i lyset og ind i fællesskabet er da helt fantastisk, så hvorfor skal vi ikke gøre mere.
At sikre forøget livskvalitet og samtidig sparer penge, er da rent win/win, så lad os nu komme i gang med de nødvendige investeringer.
Inden jeg vil kaste mig over de enkelte forvaltningsområder, vil jeg for god ordens skyld gentage, at udgangspunktet for årets budgetlægning er særdeles gunstigt, og at der er plads til at investere. Eksempelvis i en fjordbus, der er en elektrisk drevet førerløs færge, der indenfor 2 år kan skabe en ny forbindelse på tværs af Limfjorden, og knytte vores kommune endnu bedre sammen. Og ikke nok med det, udviklingen af fjordbussen vil samtidig skabe grundlag for videns tunge arbejdspladser, som vi higer efter, og bringe Aalborg på landkortet, ja hvis ikke verdenskortet, indenfor den maritime sektor.
Efter denne overordnede indflyvning, vil jeg kort redegøre for vores holdning til de enkelte forvaltningsområder.
Ældreområdet
På Ældre- handicapområdet har jeg tidligere nævnt, at der på anlægssiden investeres i flere nye plejehjem, og samtidig tilføres området 36 mio. i demografiregulering, så vi kan tage godt imod den voksende ældrestyrke.
I Venstre mener vi, at den basale ældrepleje skal hænge sammen og fungere - det er helt fundamentalt. Men vi tror også på, at det enkelte menneske trives bedst ved at være så selvhjulpen som muligt.
Det betyder ift. den kommunale indsats, at vi skal støtte den ældre i genoptræning og rehabilitering, der giver den ældre de bedst mulige forudsætninger for selv at kunne klare flest mulige dagligdags gøremål.
Derudover mener vi i Venstre, at der skal være et øget fokus på, hvordan vi hjælper og støtter de pårørende til demente og kronisk syge. Det kan være en voldsom belastning både fysisk og psykisk at være pårørende til en kronisk syg ægtefælle eller forælder, og der er brug for aflastning og støtte, hvis de(n) pårørende ikke selv skal blive syg. Der findes en række frivillige indsatser på området, som eksempelvis aflastningsordninger for de pårørende mv. I Venstre ønsker vi at støtte op om de frivillige kræfter og understøtte, at de har gode rammer for at rekruttere og motivere flere frivillige til at hjælpe til.
Sundhed-, kultur- og fritid
Frivillige kræfter er ligeledes en bærende og afgørende faktor, når vil kigger på forvaltningsområdet for Sundhed og Kultur.
I disse år ser vi desværre ind i en række alvorlige sundhedsudfordringer. Eksempelvis er mange af vores borgere så pressede, at de rammes af stres, angst og depression. Samtidig bliver flere af kommunens borgere ramt af overvægt, og må leve med de mange konsekvenser, det medfører. Generelt er der således behov for yderligere investeringer på sundhedsområdet, specielt her oven på alle de følgevirkninger, som den isolation Corona har sendt mange mennesker i. Som jeg nævnte i indledningen, ønsker vi i Venstre derfor et stærkere fokus på sundhed og forebyggelse.
Venstre ønske derfor, at der oprettes en pulje, hvor der afsættes midler til bl.a. at sætte fokus på unge pigers dårlige mentale helbred og trivsel samt fokus på overvægt specielt blandt børn og unge. Endvidere ønsker vi flere penge afsat til at understøtte den islandske model inden for foreningslivet, hvor man ved hjælp af fornuftige investeringer, har formået at få mange flere borgere til at deltage aktive i foreningslivet, og dermed få både fællesskab og sundere levevaner.
Miljøområdet
Noget andet der er godt for det mentale, er en tur ud i naturen, hvorfor jeg nu vil bevæge mig over på miljø- og energiområdet. Man skulle jo tro, at når Miljø- og Energiområdet i sin tid fik sin helt egen selvstændige forvaltning, så skulle alt her være i sin skønneste orden. Så stort et område er det trods alt heller ikke.
Som nogen af jer efterhånden sikkert kan huske, har vi gennem flere år fortalt, hvor vigtigt det er at få vores i alt 278 vandløbsregulativer opdateret.
Det blevet tidligere blevet tilført ekstra penge til området, men det har langt fra været tilstrækkeligt.
En af konsekvenserne er, at vi fornyelig er blevet taberdømt i en sag om manglende vandløbsvedligeholdelse, og at vi nu skal til at udbetale en større erstatning, der efter sigende antager et syvcifret beløb. Det er simpelthen for dumt, at vi er kommet så langt ud, at der nu skal betales bøder og erstatning – det kunne vi have undgået, hvis området var blevet prioriteret højere, som Venstre gentagne gange har anbefalet.
Derfor gælder det os da også rigtig meget, at der nu bliver tilført flere ressourcer til området, og man fristes til at sige, bedre sent end aldrig, og så må vi håbe, at det er tids nok til at undgå flere sagsanlæg. Samtidig har vi en er der også sat penge af til renovering af rørlagte offentlige vandløb, hvor der ligeledes er et større efterslæb. Hvor vil det være dejligt, hvis vi blot kan komme på omgangshøjde, i stedet for altid at jagte bagefter.
Flere af kommunens landmænd ønsker at etablere minivådområder, der har til formål at reducere kvælstofudledningen til vores vandløb og i sidste ende Limfjorden. Det lyder rigtig fint i teorien, men er frygteligt svært at få igennem i praksis. Vi vil gerne se lidt mere handling her, naturligvis med hold i virkeligheden og i sund fornuft og praksis. Vi skal ikke stå tilbage på klima- og miljøområdet, så få nu ja hatten på i stedet for at fokusere på begrænsninger.
Beskæftigelsesområdet
Dele af det aalborgensiske arbejdsmarked er kommet under yderligere pres som følge af COVID-19. Et allerede svagt fundament er blevet svagere, og der er behov for en indsats til at håndtere den store ledighed. I kontrast til sidste års besparelser, ser vi nu, at beskæftigelsesområdet får tilført flere konsulentkroner.
Beskæftigelsesområdet er et målbart område - og et område, hvor investeringsmodeller hører naturligt hjemme. En krone ind i den ene ende, skal spare os for minimum en krone i den anden, og gerne noget mere end det.
Af den årsag kan man godt skrue på nogle af beskæftigelsesindsatserne i budgetforslaget. Venstres fingeraftryk er dog generelt at mærke. Vi ønsker at give en hånd til dem, der skal have hjælp til at komme tættere på arbejdsmarkedet og det fællesskab, det bringer med sig. Derfor efterspurgte vi en investeringsmodel for dem langt væk fra arbejdsmarkedet, dvs. de aktivitetsparate ledige over 30 år.
Vi ønsker endvidere, at eksterne aktører skal have muligheden for at understøtte kommunens mål om at få flere folk i arbejde. Derfor er vi godt tilfredse med, at muligheden for at øge brugen af andre aktører igen er til stede. Vi ønsker at bringe beskæftigelsesområdet og erhvervsfremmeområdet tættere på hinanden - meget tættere. Derfor er det positivt, og et skridt i den helt rigtige retning, at vi ser et budgetønske på beskæftigelsesområdet, der skal ses i direkte sammenhæng med Jobvækstpakken fra erhvervsområdet.
Skoleområdet
Skoleområdet kører solidt og godt, men vi har dog nogle områder, hvor vi tænker, det er relevant at sætte ind. For det første vil vi gerne, som noget helt konkret sætte penge af til at træne de unge menneskers hjerner, helt specifikt til skak i skolen. Skak er et utroligt godt redskab til både børn i almen- og specialområdet.
Venstre ”slog sig” på budgetforliget sidste år, da forligspartier fjernede pengene til bevægelse i skolen – nærmere bestemt til ekstra timer til idræt. De penge vil vi have tilbage på budgettet, og det bliver et af vores krav. Specielt da jeg tidligere i dag kunne læse en nyhed fra Ritzau om, at vores skoleelever bevæger sig alt for lidt. Selvom en lektion er på 45 min, bruger eleverne i gennemsnit kun 16 min på bevægelse, og heraf er kun 8 min med moderat til høj intensitet- det er alt for lidt.
Vi er også ret utålmodige på skoleproblematikken i det østlige Aalborg. Vi ønsker at starte med at handle NU, og ikke blot se passivt til, at skoler taber terræn, mens vi venter på en meget langtrukken analyse af det østlige Aalborg. Vi vil nemlig investere i læring for alle børn både på kort, mellemlang og lang sigt.
Vi mener, at der lige nu skal sættes penge af til en skoleudviklingspulje, som skoler med lav egen søgning kan byde ind på. Vi vil med dét give skolerne mulighed for at sætte markant ind på det pædagogiske og det faglige område for at kunne tilbyde eleverne noget ekstra, og give skolerne mulighed for at arbejde eksperimenterende i forhold til at styrke den enkelte skoles profil og fortælling om skolen udadtil.
På den mellemlange bane afventer vi den før omtalte analyse for at definere den rigtige struktur på området, mens vi på den lange bane klart ser en ny skole ved Gigantium som en katalysator i denne bydel. Gerne som et egentligt bydelshus, som vi også ser udvikle sig lige nu i forhold til Stigsborg og måske skal denne nye skole endda rumme offentlige arbejdspladser? Det ville give god mening og være visionært.
Vi mener, at vi med budgettet i år skal sende det signal, at det er i den retning vi vil. Dermed kan FB også med ro i sindet starte placering af børnehaver i dette område.
Børneområdet
Og nu hvor jeg er ved at tale om børn, så vil jeg gerne rette blikket mod de mindste, hvor vi jo i Venstre altid er garant for fleksible og lokale pasningsordninger. Når jeg siger fleksible, så er vi jo stor fortaler for, at vi i Aalborg Kommune tilbyder pasningsordninger, som passer til den enkelte familie. Derfor har vi også altid stået fast på, at vi ikke vil reducere i åbningstiden, eller fjerne vores fantastiske tilbud som vores natbørnehave og aftenbørnehave.
Og heldigvis ser det ud til, at der endnu ikke i år er tegn på, at der er lagt op til besparelse på området, men vi ved jo, at de ligger i skyggen, og at der meget hurtigt kan komme besparelse på de mindste. Derfor vil vi gerne i Venstre frede området de næste 4 år. Det vil vi, så os byrødder og embedsmænd begynder at tænke i helt andre baner, så vi ikke får de samme spareforslag år efter år.
By- og landskab
Jeg har efterhånden nævnt Corona et par gange, men et område, der ikke just er ramt, er omfanget af byggeaktiviteter. Med 130 lokalplaner og 5.500 byggeansøgninger er der i den grad gang i byggeriet i Aalborg Kommune. Bagsiden af medaljen er sagsbehandlingstider, der ligger generelt ligger over vores fastsatte servicemål.
Ved byggetilladelser til industri og lagerbygninger ligger sagsbehandlingstiden på 64 dage, mens servicemålet er 50, og ved etagebyggeri til boligformål ligger vi med en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 100 dage, mens servicemålet er 60.
Specielt er det kritisk, hvis vi ikke kan imødekomme erhvervslivet vækstønsker, da det nemt koster nogle af de dyrebare arbejdspladser, som vi længes efter, men ligeledes er det generelt kritisk, hvis gode og nyttige boligprojekter skal udsættes grundet lang sagsbehandling. Senest er flere borgere begyndt at klage over den gamle Østre Allé skole, der står og forfalder – det skal der gøres noget ved nu.
Derfor glæder Venstre sig da også over, at der nu tilføres flere ressourcer til området, så vi forhåbentlig kan opfylde vores egne servicemål. Men derudover bør vi konstant have fokus på, om nogen af de mere simple sagstyper kan puttes i en kvikkasse, så de ikke belaster vores medarbejdere unødigt. Der er fornyelig trådt et nyt bygningsreglement i kraft, som efter en periode med tilvænning og indkøring burde kunne gøre den kommunale sagsbehandling mindre tidskrævende.
Lad os ligeledes på dette område komme på forkant, både til gavn for vores medarbejdere, men ligeledes til gavn for investeringer og vækst i Aalborg Kommune. Samtidig skal vi blive bedre til at lave klare retningslinjer, så alle - fra nye huskøbere til store investorer ikke er i tvivl om, hvilke spilleregler, der er gældende i konkrete områder.
Jeg kunne nemt fremhæve endnu flere gode tiltag fra budgetforslaget, men jeg vil stoppe her og gentage, at vi i Venstre ser frem til de kommende forhandlinger, med ønsket om et bredt forlig, uden sognerådspolitik og uden pludselige og ikke forberedte budgetønsker, der medfører uhensigtsmæssige besparelser.
Sidst en bøn om, at efterregningen fra NT indregnes på lige fod med demografi ved fremtidige budgetforhandlinger. Hvorfor skal vi bruge tid på at diskutere betaling af en regning, som vi under alle omstændigheder hænger på, det giver overhoved ingen mening.
Når det er sagt, glæder vi os til de kommende forhandlinger, og siger ja til indbydelsen hertil.
Tak for ordet. Det er det talte ord, der er gældende!
