Velkommen til venstre i Aalborg Kommune
Venstre i Aalborg Kommune
22. november 2025 10:15
Tusind tak til alle jer der valgte at stemme Venstre ved Kommunalvalget
Ved valget fik Venstre i Aalborg Kommune 6 mandater og hele 2 rådmandsposter. Det lykkes dermed at gøre Aalborg mere blå.
Tillykke til den nye byrådsgruppe:
🔹Jan Nymark Rose Thaysen
🔹Maja Torp
🔹Torben Froberg
🔹Anne Honoré Østergaard
🔹Daniel Borup
🔹Anne Marie Bengtson
Også en særlig tak til hele vores dedikerede kandidathold og alle de mange frivillige; der her støttet op undervejs. Uden jer havde det ikke været muligt 💙
Venstre i Aalborg Kommune
18. november 2025 21:00
Venstre i Aalborg Kommune
18. november 2025 08:13
Nu er der ikke mere vi kan gøre men vi håber, at I vil placere en stemme på én af vores 18 fantastiske kandidater, der med dedikation, engagement og vilje har kæmpet for demokratiet i mange måneder ✨
Med Jan Nymark Thaysen i spidsen som borgmesterkandidat er de klar til at male Aalborg blå🥳
🔷 Efter 100 år med rødt flertal og røde borgmestre er vi mere end klar til at ændre farven på vores dejlige by🔷
Rigtig god valgdag!
Venstre i Aalborg Kommune
17. november 2025 20:45
𝑵𝒓. 𝟏 𝒑𝒂̊ 𝑽𝒆𝒏𝒔𝒕𝒓𝒆𝒔 𝒍𝒊𝒔𝒕𝒆 𝒕𝒊𝒍 𝑹𝒆𝒈𝒊𝒐𝒏𝒔𝒓𝒂̊𝒅𝒔𝒗𝒂𝒍𝒈𝒆𝒕 𝒊 𝑹𝒆𝒈𝒊𝒐𝒏 𝑵𝒐𝒓𝒅𝒋𝒚𝒍𝒍𝒂𝒏𝒅 𝐫𝐞𝐠𝐢𝐨𝐧𝐬𝐫𝐚̊𝐝𝐬𝐟𝐨𝐫𝐦𝐚𝐧𝐝, 𝐌𝐚𝐝𝐬 𝐃𝐮𝐞𝐝𝐚𝐥
𝑀𝑎𝑑𝑠 𝑓𝑜𝑟𝑡æ𝑙𝑙𝑒𝑟 𝑜𝑚 𝑠𝑖𝑔 𝑠𝑒𝑙𝑣:
Jeg hedder Mads Duedahl, er 41 år og bor i Aalborg sammen med min familie. Jeg er gift med Anna og sammen har vi vores to børn Isabella på 8 år og Alexander på 6 år.
Jeg er nordjyde med stort N og jeg har hele Nordjylland i hjertet.
De seneste fire år har jeg haft æren af at være regionsrådsformand. Det har været en opgave med stort ansvar, men også med masser af mening. For mig handler politik om mennesker. Om de borgere, der skal kunne få hjælp i tide. Om de medarbejdere, der hver dag gør en forskel. Og om at skabe tryghed og kvalitet, uanset hvor man bor i regionen.
Når jeg ikke arbejder, nyder jeg tiden med min familie og naturen omkring os. Det giver perspektiv og minder mig om, hvad der virkelig betyder noget.
Jeg genopstiller, fordi jeg ikke er færdig med at udvikle Nordjylland. Jeg drømmer om en region, hvor sundheden er tæt på, hvor unge trives, og hvor medarbejderne har de bedste rammer til at hjælpe andre.
𝗘𝗴𝗻𝗲 𝗺æ𝗿𝗸𝗲𝘀𝗮𝗴𝗲𝗿 - 𝗩𝗲𝗻𝘀𝘁𝗿𝗲𝘀 𝟭𝟬 𝗺𝗮̊𝗹𝘀æ𝘁𝗻𝗶𝗻𝗴𝗲𝗿 𝗳𝗼𝗿 𝗳𝗿𝗲𝗺𝘁𝗶𝗱𝗲𝗻𝘀 𝗡𝗼𝗿𝗱𝗷𝘆𝗹𝗹𝗮𝗻𝗱
De kommende år bliver afgørende for Nordjyllands sundhedsvæsen. Vi skal åbne det nye universitetshospital, gennemføre en ny sundhedsreform og sikre, at sundhedstilbuddene kommer tættere på dér, hvor nordjyderne lever deres liv. Derfor har Venstre opstillet 10 klare målsætninger for den kommende valgperiode. De skal være rettesnoren for, hvordan vi fortsat udvikler Region Nordjylland – til gavn for patienter, medarbejdere og hele landsdelen.
𝟭. 𝗩𝗶 𝘃𝗶𝗹 𝗳𝗼𝗿𝘁𝘀æ𝘁𝘁𝗲 𝗱𝗲𝘁 𝗴𝗼𝗱𝗲 𝘀𝗮𝗺𝗮𝗿𝗯𝗲𝗷𝗱𝗲
Skal vi løfte Nordjylland, skal vi gøre det sammen.
Venstre vil fortsat arbejde for brede aftaler og et godt samarbejde i regionsrådet, på tværs af partier. Når vi står sammen, finder vi de løsninger, der virker i virkeligheden.
𝟮. 𝗩𝗶 𝘃𝗶𝗹 𝘂𝗱𝘃𝗶𝗸𝗹𝗲 𝘀𝘂𝗻𝗱𝗵𝗲𝗱𝘀𝘃æ𝘀𝗲𝗻𝗲𝘁 𝘁æ𝘁 𝗽𝗮̊ 𝗱𝗶𝗴
Flere ældre og flere behandlingsmuligheder stiller store krav til fremtidens sundhedsvæsen. Venstre vil investere i moderne teknologi og lokale sundhedshuse,så hjælpen i stigende grad kan gives i borgernes eget hjem – og vi undgår unødvendige indlæggelser.
𝟯. 𝗩𝗶 𝘃𝗶𝗹 𝗳𝗼𝗿𝗯𝗲𝗱𝗿𝗲 𝗹æ𝗴𝗲𝗱æ𝗸𝗻𝗶𝗻𝗴𝗲𝗻 𝗶 𝗡𝗼𝗿𝗱𝗷𝘆𝗹𝗹𝗮𝗻𝗱
Alle nordjyder skal have adgang til en lokal læge, der kender dem og deres hverdag. Venstre vil arbejde for at vi får mindst 100 nye praktiserende læger i Nordjylland i den kommende valgperiode og sikre, at sundhedshusene bliver attraktive arbejdspladser for både nye og erfarne læger.
𝟰. 𝗩𝗶 𝘃𝗶𝗹 𝘀𝗶𝗸𝗿𝗲 𝗲𝗻 𝗴𝗼𝗱 𝗼𝗽𝘀𝘁𝗮𝗿𝘁 𝗳𝗼𝗿 𝗨𝗻𝗶𝘃𝗲𝗿𝘀𝗶𝘁𝗲𝘁𝘀𝗵𝗼𝘀𝗽𝗶𝘁𝗮𝗹𝗲𝘁
Det nye universitetshospital er et historisk løft for hele regionen. Når sygehuset står klar i 2026, skal det blive en succes fra dag ét. Samtidig skal vi sikre fremdrift i andre vigtige projekter som behandlerbygningen i Hjørring, neurorehabilitering i Brønderslev og barselshotellet i Aalborg.
𝟱. 𝗩𝗶 𝘃𝗶𝗹 𝗳𝗼𝗿𝘁𝘀æ𝘁𝘁𝗲 𝗮𝗿𝗯𝗲𝗷𝗱𝗲𝘁 𝗺𝗲𝗱 𝗮𝘁 𝗻𝗲𝗱𝗯𝗿𝗶𝗻𝗴𝗲 𝘃𝗲𝗻𝘁𝗲𝗹𝗶𝘀𝘁𝗲𝗿𝗻𝗲
De seneste fire år har vi reduceret mange ventelister markant, men arbejdet stopper ikke her. Venstre vil fortsætte indsatsen, især inden for demens-, høre- og øjenområdet, så flere nordjyder får hurtigere hjælp, når de har brug for det.
𝟲. 𝗩𝗶 𝘃𝗶𝗹 𝗹ø𝗳𝘁𝗲 𝗽𝘀𝘆𝗸𝗶𝗮𝘁𝗿𝗶𝗲𝗻
Psykiatrien er fortsat under pres, især for børn og unge. Venstre vil sikre et markant løft af psykiatrien med både offentlige og private kræfter, så ventetiderne halveres, og hjælpen når ud i tide. Mennesket skal altid komme før systemet.
𝟳. 𝗩𝗶 𝘃𝗶𝗹 𝗵𝗷æ𝗹𝗽𝗲 𝗱𝗲 𝗺𝗲𝘀𝘁 𝘀𝗮̊𝗿𝗯𝗮𝗿𝗲 𝗯𝗼𝗿𝗴𝗲𝗿𝗲
Alt for mange socialt udsatte og psykisk sårbare får ikke den hjælp, de har brug for. Venstre vil styrke de udgående funktioner i sundhedsvæsenet, så vi møder borgerne dér, hvor de er og hjælper dem trygt gennem systemet.
𝟴. 𝗩𝗶 𝘃𝗶𝗹 𝘀𝗸𝗮𝗯𝗲 𝗯𝗲𝗱𝗿𝗲 𝘃𝗶𝗹𝗸𝗮̊𝗿 𝗳𝗼𝗿 𝗽𝗮̊𝗿ø𝗿𝗲𝗻𝗱𝗲
De pårørende spiller en uundværlig rolle. Venstre vil udvikle nye tilbud med rådgivning, støtte og tryghed, så familier, der står i svære forløb, ikke står alene. Vi skal tage hånd om dem, der tager hånd om andre.
𝟵. 𝗩𝗶 𝘃𝗶𝗹 𝘂𝗱𝘃𝗶𝗸𝗹𝗲 𝗥𝗲𝗴𝗶𝗼𝗻 𝗡𝗼𝗿𝗱𝗷𝘆𝗹𝗹𝗮𝗻𝗱 𝘀𝗼𝗺 𝗮𝗿𝗯𝗲𝗷𝗱𝘀𝗽𝗹𝗮𝗱𝘀
Et stærkt sundhedsvæsen kræver et godt arbejdsmiljø. Venstre vil sikre trivsel, fleksibilitet og udviklingsmuligheder, blandt andet gennem en ny livsfasepolitik, så medarbejdere i alle livssituationer kan trives og bidrage.
𝟭𝟬. 𝗩𝗶 𝘃𝗶𝗹 𝘀𝘁𝘆𝗿𝗸𝗲 𝘀𝗮𝗺𝗮𝗿𝗯𝗲𝗷𝗱𝗲𝘁 𝗺𝗲𝗱 𝗱𝗲 𝗳𝗿𝗶𝘃𝗶𝗹𝗹𝗶𝗴𝗲
Nordjydernes engagement er en kæmpe styrke. Venstre ønsker en ny civilsamfundsstrategi, der gør det lettere at inddrage frivillige kræfter i sundhedsvæsenet – som et supplement til de fagprofessionelle, aldrig en erstatning.
Med denne plan sætter Venstre en klar retning for fremtidens Region Nordjylland:
Et sundhedsvæsen med kortere ventetider, mere nærhed og bedre vilkår for både patienter, medarbejdere og pårørende.
Et Nordjylland, hvor vi holder sammen – og holder, hvad vi lover.
𝗙𝘂𝗻𝗳𝗮𝗰𝘁
Jeg laver gerne festsange, hvis tiden er til det. Dog er jeg helt klart bedst til at rime på sangen “Danse i Måneskin”. Den melodi er min familie efterhånden ved at kende godt:-)
Venstre i Aalborg Kommune
17. november 2025 17:54
𝑵𝒓. 𝟐 𝒑𝒂̊ 𝑽𝒆𝒏𝒔𝒕𝒓𝒆𝒔 𝒍𝒊𝒔𝒕𝒆 𝒕𝒊𝒍 𝑹𝒆𝒈𝒊𝒐𝒏𝒔𝒓𝒂̊𝒅𝒔𝒗𝒂𝒍𝒈𝒆𝒕 𝒊 𝑹𝒆𝒈𝒊𝒐𝒏 𝑵𝒐𝒓𝒅𝒋𝒚𝒍𝒍𝒂𝒏𝒅 𝒆𝒓 𝐏𝐡𝐢𝐥𝐥𝐢𝐩 𝐒𝐩𝐞𝐫𝐥𝐢𝐧𝐠
𝑃ℎ𝑖𝑙𝑙𝑖𝑝: 𝑓𝑜𝑟𝑡æ𝑙𝑙𝑒𝑟 𝑜𝑚 𝑠𝑖𝑔 𝑠𝑒𝑙𝑣:
Jeg er 28 år og kommer fra Aalborg. Jeg er vokset op her i byen, jeg læste til læge på AAU, og arbejder i dag på Aalborg Universitetshospital. Til hverdag bor jeg med min bedre halvdel Mette og vores søn William på 11 måneder.
Interessen for politik har jeg fået med fra barnsben. Med en far der både har læst politik og administration, og har en fortid i Venstre, har politik altid været et emne ved spisebordet. Det fulgte også med mig på universitetet hvor jeg var aktiv i de lægestuderendes fagforening. Et sted hvor jeg for første gang fik mulighed for at arbejde for flere og bedre læger i Nordjylland. Min sundhedspolitiske interesse ledte mig i løbet af min uddannelse mod regionalpolitik, hvor jeg i 2021 første gang stillede op til regionsrådsvalget.
𝑴æ𝒓𝒌𝒆𝒔𝒂𝒈𝒆𝒓
𝗦𝘂𝗻𝗱𝗵𝗲𝗱 𝘀𝘁𝗮𝗿𝘁𝗲𝗿 𝘂𝗱𝗲𝗻 𝗳𝗼𝗿 𝘀𝘆𝗴𝗲𝗵𝘂𝘀𝗲𝘁!
Danmarks befolkning bliver ældre og ældre samtidig med at behandlinger bliver dyre og dyre. Hvis ikke det skal løbe løbsk, skal vi være bedre til at holde os sunde og altså ikke få brug for specialiseret behandling på sygehusene. Derfor mener jeg at vi skal bruge forebyggelse som en hjørnesten i vores sundhedsvæsen.
Jeg tror på at strukturel forebyggelse er en nødvendig investering i vores sundhedsvæsen. Fordi investeringer som måske synes dyre i dag, er mange gange billigere i længden.
Hvis jeg bliver valgt til regionsrådet vil jeg kæmpe for at indføre fritidskortet, ligesom man har gjort på Island. Her giver man børn og unge tilskud til at tage del i foreningslivet. Effekten på island er ikke til at tage fejl af: mindre rusmidler, bedre mental sundhed, højere aktivitetsniveau og stærkere personlige forhold. Alle de gode effekter har langsigtede positive indvirkninger på vores brug af sundhedsvæsenet, så i længden forventes det at have en positiv samfundsøkonomisk effekt.
𝗘𝗻 𝗽𝘀𝘆𝗸𝗶𝗮𝘁𝗿𝗶 𝗺𝗲𝗱 𝗽𝗮𝘁𝗶𝗲𝗻𝘁𝗲𝗻 𝗶 𝗰𝗲𝗻𝘁𝗿𝘂𝗺
Den Nordjyske psykiatri er presset. Selvom der er sket meget godt de sidste fire år, skal den stadig blive bedre. Ventetiden er så lang, at mange børn og unge, der søger hjælp på grund af mistrivsel, når at udvikle psykisk sygdom inden de får hjælp. Vi skal fokusere mere på tidligere indsatser, således mistrivsel kan håndteres før det bliver til diagnoser. Det kræver et integreret samarbejde mellem psykiatrien, skoler og kommuner samt bedre støtte og vejledning til de pårørende, så man ikke står alene med sygdommen. Ligeledes skal vi styrke sammenhængen mellem kommunale og regionale tilbud, så man heller ikke bliver tabt her.
𝗥𝗲𝗴𝗶𝗼𝗻 𝗡𝗼𝗿𝗱𝗷𝘆𝗹𝗹𝗮𝗻𝗱 𝘀𝗼𝗺 𝗱𝗶𝗴𝗶𝘁𝗮𝗹 𝗳𝗼𝗿𝗴𝗮𝗻𝗴𝘀𝗿𝗲𝗴𝗶𝗼𝗻
Digital sundhed skal give nye muligheder i fremtidens sundhedsvæsen. Region Nordjylland er langt fremme i brugen af teknologi i sundhedsvæsenet, men vi kan stadig blive bedre. Allerede i dag bruger vi forskellige AI løsninger, som gør behandlingen bedre og mere effektiv. Jeg ved fra min egen forskning, hvor store muligheder der ligger inden for AI i sundhed. Jeg synes, at vi skal prioritere det endnu mere så Nordjylland kan blive verdensmester. Vi skal fortsætte og styrke det gode samarbejde med Aalborg Universitet, forsat prioritere forsknings og udviklingsprojekter, der forbedre behandlinger, og vi skal styrke vores innovationsklinik, så nye løsninger kan komme ud i virkeligheden og gøre en forskel for patienterne.
𝑭𝒖𝒏𝒇𝒂𝒄𝒕
Sidste jul udgav jeg en forskningsartikel hvor vi undersøgte hvordan man kunne finde den bedste flæskesteg ved hjælp af ultralyd. Hvis man er nysgerrig, så skrev DR en god artikel om det: https://shorturl.at/Q8C8K
Venstre i Aalborg Kommune
17. november 2025 10:35
𝑵𝒓. 29 𝒑𝒂̊ 𝑽𝒆𝒏𝒔𝒕𝒓𝒆𝒔 𝒍𝒊𝒔𝒕𝒆 𝒕𝒊𝒍 𝑹𝒆𝒈𝒊𝒐𝒏𝒔𝒓𝒂̊𝒅𝒔𝒗𝒂𝒍𝒈𝒆𝒕 𝒊 𝑹𝒆𝒈𝒊𝒐𝒏 𝑵𝒐𝒓𝒅𝒋𝒚𝒍𝒍𝒂𝒏𝒅 𝒆𝒓 𝑳𝒂𝒔𝒔𝒆 𝑹𝒊𝒄𝒉 𝑯𝒆𝒏𝒏𝒊𝒏𝒈𝒔𝒆𝒏
Lasse er 48 år og direktør.
𝐿𝑎𝑠𝑠𝑒 𝑓𝑜𝑟𝑡æ𝑙𝑙𝑒𝑟 𝑠𝑒𝑙𝑣 𝑜𝑚 𝑠𝑖𝑡 𝑘𝑎𝑛𝑑𝑖𝑑𝑎𝑡𝑢𝑟:
Jeg vil gerne tage et opgør med ”plejer” i sundhedsvæsenet og være med til at styrke vores nordjyske selvforståelse. Jeg tror på, at vi kan meget mere, hvis vi tør bryde med vanetænkningen, tale hinanden op og samarbejde åbent på tværs. Mit mål er at gøre Nordjylland til et endnu mere attraktivt sted at bo, arbejde og uddanne sig – og blive bedre til at fortælle om alt det, vi kan.
Jeg kommer uden politisk bagage, men med mere end 25 års international ledererfaring fra kulturliv, erhvervsliv og NGO-arbejde. Jeg stod blandt andet i spidsen for idriftsættelsen af Musikkens Hus – Nordjyllands hidtil største byggeri – og har erfaring med at lede store processer, hvor både mennesker og økonomi skal spille sammen. Jeg er ikke bange for at stille de ”dumme” spørgsmål – eller de kritiske – hvis det kan skabe bedre løsninger.
Jeg brænder især for psykiatrien og for at sikre hurtig udredning og den rette hjælp til børn og unge, så de får de rammer og muligheder, de har brug for, tidligt i livet. Og jeg vil arbejde for, at Universitetshospitalet bliver sat i drift på den bedst mulige måde, så vi hurtigt får Danmarks mest velfungerende hospital – til gavn for både medarbejdere og patienter.
Venstre i Aalborg Kommune
17. november 2025 07:34
𝑵𝒓.𝟑 𝒑𝒂̊ 𝑽𝒆𝒏𝒔𝒕𝒓𝒆𝒔 𝒍𝒊𝒔𝒕𝒆 𝒕𝒊𝒍 𝑹𝒆𝒈𝒊𝒐𝒏𝒔𝒓𝒂̊𝒅𝒔𝒗𝒂𝒍𝒈𝒆𝒕 𝒊 𝑹𝒆𝒈𝒊𝒐𝒏 𝑵𝒐𝒓𝒅𝒋𝒚𝒍𝒍𝒂𝒏𝒅 𝒆𝒓 𝐋æ𝐫𝐤𝐞 𝐇𝐨𝐥𝐦 𝐒ø
𝐿æ𝑟𝑘𝑒 𝑓𝑜𝑟𝑡æ𝑙𝑙𝑒𝑟 𝑜𝑚 𝑠𝑖𝑔 𝑠𝑒𝑙𝑣:
Jeg er uddannet sygeplejerske og har arbejdet i både det civile og det militære sundhedsvæsen fra opvågning og intensiv til anæstesi, beredskab og internationalt samarbejde med både Forsvaret og beredskabsstyrelsen.
Min karriere har ført mig vidt omkring, fra operationsstuer i Aalborg og Grønland til felthospitaler i Afghanistan og søværnets skibe i Hormuzstrædet. Jeg arbejder også som luftambulancesygeplejerske, og har forsat min reaktionsstyrkekontrak i forsvaret.
Jeg brænder for beredskab, sammenhæng i sundhedsvæsenet og ordentlige vilkår for sundhedspersonalet. Derfor stiller jeg op til regionsrådet i Nordjylland, dette for at styrke vores akutte beredskab, skabe bedre samarbejde mellem hospital, kommune og praksis, og sikre, at patienter og personale oplever et sundhedsvæsen, der hænger sammen.
Ud over mit faglige virke har jeg engageret mig som tillidsrepræsentant, repræsentant i Tryghedsgruppen og som sygeplejerske ved verdens hårdeste cykelløb, RAAM. Jeg har endnu ingen børn, men et liv fyldt med oplevelser, ansvar og mennesker og en stærk drivkraft for at gøre en forskel.
𝗠æ𝗿𝗸𝗲𝘀𝗮𝗴𝗲𝗿
𝗕𝗲𝗱𝗿𝗲 𝗮𝗿𝗯𝗲𝗷𝗱𝘀𝘃𝗶𝗹𝗸𝗮̊𝗿 𝗳𝗼𝗿 𝘀𝘂𝗻𝗱𝗵𝗲𝗱𝘀𝗽𝗲𝗿𝘀𝗼𝗻𝗮𝗹𝗲𝘁
Vi skal sikre tid til kerneopgaven, ordentlige arbejdsforhold for at fastholde de dygtige medarbejdere. Medarbejderne er fundamentet for vores sundhedsvæsen. Region Nordjylland skal være en attraktiv arbejdsplads.
𝗦𝘁𝘆𝗿𝗸𝗲𝘁 𝗮𝗸𝘂𝘁𝗯𝗲𝗿𝗲𝗱𝘀𝗸𝗮𝗯 𝗼𝗴 𝗽𝗿æ𝗵𝗼𝘀𝗽𝗶𝘁𝗮𝗹 𝗶𝗻𝗱𝘀𝗮𝘁𝘀 𝗽𝗮̊ 𝘁𝘃æ𝗿𝘀
Der skal være bedre sammenhænge i det præhospitale. Derudover skal vi sikre et nødvendigt beredskab i samarbejde med beredskavsstyrelsen og forsvaret
𝗧𝗶𝗱𝗹𝗶𝗴 𝗶𝗻𝗱𝘀𝗮𝘁𝘀 𝗳𝗼𝗿 𝗯ø𝗿𝗻 𝗼𝗴 𝘂𝗻𝗴𝗲 𝗶 𝗽𝘀𝘆𝗸𝗶𝗮𝘁𝗿𝗶𝗲𝗻
Ingen børn skal falde mellem to stole vi skal gribe dem i tide. Allerede når mistrivsel opstår skal hjælpen istandsættes, børn skal have hjælp før diagnosen.
Venstre i Aalborg Kommune
16. november 2025 18:18
Her til morgen mødtes spidskandidaterne Jan Nymark Thaysen og Mads Duedahl sammen med vores kandidathold med Venstres næstformand, Stephanie Lose.
Dagen begyndte hos Port Of Aalborg med morgenmad og et oplæg om Aalborg Havn efterfulgt af en virkelig positiv peptalk til vores kandidater fra Stephanie🤩
Vi besøgte også Aalborg Pirates, hvor vores gode kandidat Anita Vivi Lilholt arbejder og gav en rundvisning.
Her fik vi indsigt i klubben og deres vigtige CSR-arbejde. Stephanie fik også en trøje og en åben invitation til at komme forbi til en hjemmekamp 🖤🤍❤️
Tusind tak til alle for en virkelig god dag - og god slutspurt på valgkampen 💙
Venstre i Aalborg Kommune
16. november 2025 15:08
𝑵𝒓.12 𝒑𝒂̊ 𝑽𝒆𝒏𝒔𝒕𝒓𝒆𝒔 𝒍𝒊𝒔𝒕𝒆 𝒕𝒊𝒍 𝑹𝒆𝒈𝒊𝒐𝒏𝒔𝒓𝒂̊𝒅𝒔𝒗𝒂𝒍𝒈𝒆𝒕 𝒊 𝑹𝒆𝒈𝒊𝒐𝒏 𝑵𝒐𝒓𝒅𝒋𝒚𝒍𝒍𝒂𝒏𝒅 𝒆𝒓 𝑱𝒐𝒉𝒂𝒏𝒏𝒆 𝑷𝒐𝒖𝒍𝒔𝒕𝒓𝒖𝒑
𝐽𝑜ℎ𝑎𝑛𝑛𝑒 𝑓𝑜𝑟𝑡æ𝑙𝑙𝑒𝑟 𝑜𝑚 𝑠𝑖𝑔 𝑠𝑒𝑙𝑣:
Jeg er 52 år og bor i Vester Hassing med min mand. Jeg har 4 voksne børn og 2 børnebørn.
Jeg er uddannet sygeplejerske og sundhedsplejerske og underviser i dag på SOSU Nord i Aalborg.
𝗠æ𝗿𝗸𝗲𝘀𝗮𝗴𝗲𝗿
Jeg stiller op til regionsrådet med følgende mærkesager:
🔹Styrket rekruttering og fastholdelse af fagligt dygtige uddannet personale. Dette kan vi gennem gode arbejdsvilkår og faglig udvikling. Der skal være tryghed og kvalitet for både borger og ansatte.
🔹Lighed i sundhed. Alle skal have ret til den samme sundhed, den skal ikke bestemmes af dit postnummer.
🔹En tryg og stærk præhospital indsats. Dem der er bedst og billigst til at køre ambulancer skal gøre dette.
🔹Flere kloge og forebyggende indsatser. Forebyggelse er sund fornuft både menneskeligt og økonomisk
𝙁𝙪𝙣𝙛𝙖𝙘𝙩
Om sommeren er en af mine ynglings beskæftigelser udover et glas kold hvidvin i haven, at ligge på mine knæ og luge i min have.
Venstre i Aalborg Kommune
15. november 2025 22:21
𝑵𝒓. 𝟐𝟒 𝒑𝒂̊ 𝑽𝒆𝒏𝒔𝒕𝒓𝒆𝒔 𝑳𝒊𝒔𝒕𝒆 𝒕𝒊𝒍 𝑹𝒆𝒈𝒊𝒐𝒏𝒔𝒓𝒂̊𝒅𝒔𝒗𝒂𝒍𝒈𝒆𝒕 𝒊 𝑹𝒆𝒈𝒊𝒐𝒏 𝑵𝒐𝒓𝒅𝒋𝒚𝒍𝒍𝒂𝒏𝒅 𝒆𝒓 𝐃𝐢𝐚𝐧𝐚 𝐊𝐣æ𝐫𝐮𝐥𝐟𝐟
𝐷𝑖𝑎𝑛𝑎 𝑓𝑜𝑟𝑡æ𝑙𝑙𝑒𝑟 𝑜𝑚 𝑠𝑖𝑔 𝑠𝑒𝑙𝑣:
Mit navn er Diana Kjærulff. Jeg er 44 år, bosat i Aalborg og solomor til Holger på 2 år. Jeg er født og opvokset i Hasseris og har mit hjerte i Nordjylland. Jeg arbejder som jordemoder på Aalborg Universitetshospital og er fællestillidsrepræsentant.
Derudover er jeg cand.mag. i læring og forandringsprocesser og sidder i en række centrale udvalg blandt andet HospitalsMED og Jordemoderforeningens hovedbestyrelse. Jeg har i mange år arbejdet med sundhed, både i mødet med borgerne og på ledelsesgangen. Jeg har presset på for politiske prioriteringer og synlighed af at vi er mange faggrupper, der driver sundhedsvæsenet. Jeg derfor sundhedsvæsenet indefra, med både dets styrker og udfordringer.
𝐷𝑒𝑟𝑓𝑜𝑟 𝑠𝑡𝑖𝑙𝑙𝑒𝑟 𝑗𝑒𝑔 𝑜𝑝:
Jeg stiller op til Regionsrådet for Venstre, fordi jeg ønsker et sundhedsvæsen, hvor ingen overses, og hvor faglighed, respekt og nærhed går hånd i hånd. Jeg vil være en tydelig stemme for mennesker i udsatte positioner, familier og medarbejdere i en tid, hvor sundhedsvæsenet står over for store forandringer.
𝑴æ𝒓𝒌𝒆𝒔𝒂𝒈𝒆𝒓
𝗞𝘃𝗶𝗻𝗱𝗲𝘀𝘂𝗻𝗱𝗵𝗲𝗱 𝗵𝗲𝗹𝗲 𝗹𝗶𝘃𝗲𝘁
Kvinders sundhed skal ikke være et overset område. Jeg vil arbejde for, at kvinder med fødselsskader får den hjælp, de har brug for, at overgangsalderen bliver mødt med faglig viden og åbenhed, og at fertilitetsbehandling også omfatter psykologisk støtte og lige adgang for begge køn. Kvinders trivsel er ikke kun godt for dem, det styrker hele familien og samfundet.
𝗦𝘂𝗻𝗱𝗵𝗲𝗱 𝘁æ𝘁 𝗽𝗮̊ 𝗯𝗼𝗿𝗴𝗲𝗿𝗲𝗻
Sundhed skal ikke føles langt væk – hverken fysisk eller menneskeligt. Jeg kæmper for mere behandling i eget hjem, flere sundhedshuse og et sundhedsvæsen, der er organiseret omkring patienten. Almen praksis, hospitaler og kommuner skal samarbejde, så borgeren oplever ét samlet sundhedssystem.
𝗣𝘀𝘆𝗸𝗶𝗮𝘁𝗿𝗶𝗲𝗻 𝘀𝗸𝗮𝗹 𝗽𝗿𝗶𝗼𝗿𝗶𝘁𝗲𝗿𝗲𝘀
Vi har forsømt psykiatrien for længe. Jeg vil arbejde for en tidligere og mere helhedsorienteret indsats, hvor familien inddrages, og hvor der er fokus på forebyggelse og sammenhæng i behandlingen.
𝗕𝗲𝗱𝗿𝗲 𝘃𝗶𝗹𝗸𝗮̊𝗿 𝗳𝗼𝗿 𝘀𝘂𝗻𝗱𝗵𝗲𝗱𝘀𝗽𝗲𝗿𝘀𝗼𝗻𝗮𝗹𝗲𝘁
Et velfungerende sundhedsvæsen kræver, at vi passer på dem, der passer på os. Derfor vil jeg kæmpe for bedre arbejdsvilkår, adgang til faglig udvikling og for etablering af en døgninstitution i Hospitalsbyen, så ansatte med skæve arbejdstider trygt kan få deres børn passet.
𝗘𝗻 𝗿𝗲𝗴𝗶𝗼𝗻 𝗶 𝗳𝗿𝗼𝗻𝘁
Region Nordjylland har potentialet til at gå forrest i udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen. Vi skal bruge vores styrke som lille region til at handle hurtigt, implementere ny teknologi og sikre, at digitalisering skaber mere nærhed, ikke mere afstand.
𝗘𝘁 𝘀𝘂𝗻𝗱𝗵𝗲𝗱𝘀𝘃æ𝘀𝗲𝗻 𝗺𝗲𝗱 𝗺𝗲𝗻𝗻𝗲𝘀𝗸𝗲𝗿 𝗶 𝗰𝗲𝗻𝘁𝗿𝘂𝗺
Jeg tror på, at vi med viden, mod og samarbejde kan skabe et sundhedsvæsen, vi kan være stolte af og hvor faglighed, frihed og fællesskab er grundlaget for trygge patientforløb og trivsel hos personalet.
𝑭𝒖𝒏𝒇𝒂𝒄𝒕
Jeg har været B-danmarksmester i olympisk vægtløftning, svømmet over Limfjorden og været croquismodel for en flok kvinder. Det krævede både mod og masser af grin! Jeg tror på menneskelighed, nysgerrighed og humor - også i politik.
POLITIK & VALGPROGRAM
Venstre i Aalborg Kommune vil på alle måder være med til at sætte en liberal dagsorden for de forskellige politikområder gennem de folkevalgt i byrådet. Vores medlemmer er her vigtige medspillere som gennem dialog kan få medindflydelse ved at være aktive medspillere og komme med indspil til vore politikere.
Venstres valgprogram for 2026-2029
Du…
Generalforsamlinger
Venstre Aalborg 2024
Her er en oversigt over de generalforsamlinger som afholdes her i 2024
Venstre i Aalborg Kommune
Tid: Torsdag d. 4.april 2024 fra kl. 18.00 - se program i indkaldelsen*
Sted : Skalborg Kro, Hobrovej 515, 9200 Aalborg
*Indkaldelse til generalforsamling udsendt per email
NYHEDER
Følg med Her for at få de seneste nyheder
Venstre i Aalborg Kommune vil her løbende opdatere med de nyeste begivenheder fra det politiske og organisatoriske bagland
