Finanskrisen har også sat sig spor i Danmark og ikke mindst i Nordjylland, hvor ledigheden er højere end landsgennemsnittet. Specielt anlægs- og byggesektoren er hårdt ramt. Derfor er det rigtig glædeligt for Aalborg kommune - og ikke mindst Venstre - at regeringen giver Aalborg kommune mulighed for at ekstraordinært at låne penge til at få fremskyndet renovering af skoler, daginstitutioner, idrætsfaciliteter, ældrecentre og nye vejanlæg. Det vil kunne mærkes i hele kommune i de kommende måneder og år.

 
Og med indenrigs- og socialminister Karen Ellemanns (V) meddelelse om at Aalborg Kommune har sikret sig 200 millioner af en særlig lånepulje på 4,3 milliarder kroner til diverse anlægs- og renoveringsopgaver, får vi nu mulighed for en ekstraordinær indsats for at sætte skub i anlægs- og byggesektoren - til gavn for beskæftigelsen i hele kommunen.

Vi kan både forbedre kvaliteten af vores velfærdsinstitutioner og infrastruktur ? og samtidig sikre øget beskæftigelse. Samtidig er det glædeligt, at lånemulighederne vil skabe jobs meget hurtigt. Projekterne og opgaverne er afklarede, så der vil ikke gå lang tid, før håndværkerne kan gå igang. Fremgangen i byggesektoren vil også hurtig få en positiv afsmittende effekt i andre sektorer, som så begynder at ansætte medarbejdere igen.  

Men er det god Venstre-politik at skabe øget gældsætning? Ja, det er Venstre-politik at føre en offensiv finanspolitik for at skabe flere jobs i den nuværende situation. Men det er kun muligt, fordi regeringen, mens det gik godt, har holdt igen og afviklet gæld. Derfor er der nu vilje og handlemulighed for at hjælpe beskæftigelsen på vej, når konjunkturerne skaber utryghed i vores lokalsamfund.

KAN DET BETALE SIG AT SNYDE ? (I)

For en måneds tid siden fik selskabstømmeren Bjørn Stidl sin straf. Han havde snydt Staten for millioner af kroner i skat. Han var ikke tilstede under domsafsigelsen, for han er bosat i Paris med Porsche og luksuslejlighed.

Her har han sandsynligvis hævet champagneglasset, da dommen blev forkyndt: 6 års fængsel. Men han skulle have haft 7 år, sagde Østre Landsret. Han fik så 1 års rabat, fordi han også havde snydt hundredvis af skotske pensionister ved at stjæle deres pensionsfond, hvilket havde indbragt 4 ½ års fængsel i England (heraf afsonet ¼). Selvfølgelig skal man have rabat, når man kan lave 2 så store forbrydelser stort set samtidig.

Nå, men en gang skattesnyd til 322 millioner blev altså takseret til 6 års fængsel. Nu er 6 års fængsel ikke 6 års fængsel. Det er derimod 3 års fængsel, hvis man deltager i lidt undervisning i fængslet - hvis ikke, så er det normalt 4 år. Fratrukket det beløb som Staten trods alt konfiskerede - og med en reel fængselstid på 3 år (her trækker jeg ikke weekendorlovs fra) - så giver tyveriet en månedsløn på 7,3 millioner kroner. Skattefrit vel at mærke.

Lidt tidligere på året havde vi Stein Bagger ? vel nok danmarkshistoriens største økonomiske forbryder, dog tæt efterfulgt af min partifælle Alberti. Nogle ville nok tro ? med en straframme på 12 års fængsel ? at Stein lå lige omkring de 11 ¾. Men nej: 7 år til Stein Bagger, for han havde jo medvirket til sagens opklaring (!). Han havde dog ikke medvirket mere end, at han stadig ikke har fortalt om de 200 millioner kroner, som sandsynligvis er forsvundet under den sidste pilgrimsrejse til USA, efter at han forlod verdens dyreste hotel uden at betale regningen. Jo, han fortjener selvfølgelig en klækkelig rabat for det enestående samarbejde med politiet.

Ganske ligesom Bjørn Stidl får han selvfølgelig 50% rabat i strafudmålingen, hvis han deltager i fængslets uddannelsesprogram, så han skal afsone 3 ½ års fængsel, selvfølgelig med udgang hver tredje uge. Målt på de 200 millioner kan han ikke hamle helt op med Bjørn Stidl, idet han må nøjes med en månedsløn på 4,7 millioner kroner. Skattefrit naturligvis.

Lad os til slut tage nogle mere simple forbrydere. Den Danske Banks fordelingsafdeling blev huseret at nogle voldsomme gangstere, der rendte med 6,5 millioner kroner hver. De fik hver 4 års fængsel, det vil sige potentiel løsladelse efter 2 år. Det indbringer hver af Dem en månedsløn i spjældet på kr. 267.000,00. Skattefrit naturligvis.

Jeg spørger: Hvordan skal det på nogen måde virke afskrækkende overfor andre, der fristes af samme tanker, når præmien - selv i allerværste tilfælde - er så høj som beskrevet ovenfor? De strafniveauer, der opereres med i disse typer forbrydelser, er helt ude af trit med virkeligheden og med befolkningens retsopfattelse. Burde straffen ikke i langt højere grad afspejle det udbytte som forbryderne har stukket i lommen til senere brug ?

 KAN DET BETALE SIG AT SNYDE ? (II)

Man skulle tro det var løgn....

Hver tiende selvstændig undlader at aflevere selvangivelse ifølge oplysninger fra SKAT. Disse 27.000 personer får herfor et skattetillæg (en "bøde") på max. kr. 5.000,00! De må herefter forventes ? i bedste fald ? at blive sat i SKAT skønsmæssigt ud fra historiske tal, der kan være flere år gamle, selvom den aktuelle indkomst er væsentlig højere. Der gennemføres sjældent efterforskning og ransagning, for politiet har ikke resurser til at bistå, siger en skattechef.

En sådan praksis er utålelig i et retssamfund. Den mindste straf burde selvfølgelig være den, at man ikke længere havde ret til at drive selvstændig virksomhed, når man ikke ønsker at aflevere sit regnskab.

Tro nu ikke, at det kun er i det private erhvervsliv, at denne kreativitet udspiller sig, nej, se bare rektor for det universitet, der udklækker vore fremmeligste forretningsfolk, Copenhagen Business School (CBS). Udover massevis af regnskabsfusk havde han eksempelvis fundet en kæreste i Aalborg, og lod derefter skolen betale bl.a. 11 indenrigsbilletter. Han blev sat fra rektorjobbet. Men selvfølgelig ikke bortvist. Han får nu 3 års løn (1 års rektorløn og 2 års lektorløn) som et plaster på den urimelige afsløring.

Den begrænsede spalteplads forbyder mig at redegøre for hans øvrige meritter. Ingen har fundet anledning til politianmeldelse, og trods den store presseomtale har politiet mig bekendt heller ikke fundet anledning til selv at tage sagen op.

For en del år siden efterforskede jeg ( for en større kreditinstitution)  en developers temmelig grænseoverskridende adfærd i forbindelse med et hotelbyggeri i Aalborgs nordlige opland. Jeg konkluderede, at der klart var grundlag for en politimæssig efterforskning, sandsynligvis resulterende i 2-3 års fængsel til den pågældende. Men den bedragende kreditinstitution ønskede ikke sagen efterforsket. Det giver bare badwill, så derfor slap han fri.

Men det er da heldigvis ikke alle, der slipper udenom lovens lange arm: For et års tid siden var jeg forsvarer for en en 15-årig grønlænderdreng, der var tiltalt for at stjæle 2 pakker Toffi og et brugt kamera fra et idrætscenter. Efter at flere politibetjente havde efterforsket sagen, blev der naturligvis rejst tiltale ved Retten i Aalborg, hvor dommeren - efter vidneafhøring og procedure - da heldigvis kunne frifinde den pågældende, der var ganske uskyldig.

Men det er da rart at se, at potentiel kriminalitet - i hvert tilfælde i dette omfang - bliver efterforsket og retsforfulgt.

 
      KAN DET BETALE SIG AT SNYDE ? (III)

Hver eneste uge oplever vi i eksempelvis ?Operation X?, ?Kontanten? osv. eksempler på smarte forretningsmænd, der åbenbart har gjort det til hel fast praksis at snyde forbrugerne i forskellige forretningsforhold. Umiddelbart ville jeg tage sådanne indslag med største forbehold, al den stund at de jo ikke har været genstand for neutrale undersøgelser eller sædvanlig domstolsbehandling. Men på den anden side set synes beviserne ? og det faktum at de pågældende forretningsmænd har en økonomisk fortid med nøjagtig tilsvarende svindelnumre ? ikke at efterlade megen tvivl.

En sådan adfærd giver imidlertid sjældent problemer, selvom tusinde af mennesker er blevet snydt. Eksempelvis har 10 personer, efter de seneste oplysninger fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 271 selskabslukninger bag sig. En har lukket 25 selskabet på et år. En anden 97 selskaber på 3 år.

Alle kan gå fallit med et projekt, og nogle kan gøre det flere gange. Det er godt i et liberalt samfund, at der er nogle, der tør tage en chance. Men når man runder gang nr. 97, så er det ikke et spørgsmål om at tage en chance, så er det en fuldstædig bevist kalkulation, der går ud på for syvoghalvfemstyvende gang at snyde kreditorerne - længere er den sang ikke.

Det beskæmmende består i, at disse tilfælde i væsentligt omfang får lov at passerer uden konsekvenser af strafferetlig art. Politiet undgår af resursemæssige grunde disse sager. De private, der forsøger at foretage anmeldelse får en snak over skranken. De advokater, der beskæftiger sig med konkursboer, klager gang på gang over politiets manglende interesse for at efterforske anmeldelser, som kuratorerne i øvrigt har pligt til at foretage i henhold til Konkursloven. Den pågældende nedprioritering af økonomiske forbrydelser er et meget alvorligt problem i et land, hvor regeringen vil fremme iværksætterlysten, investeringer og fri handel.

Den - ærlige - iværksætter, eller det firma, der ved alle medarbejderes flid står for at kunne udvikle sig, men blot mangler fornøden kapital, burde uden problemer kunne skaffe denne kapital til billige penge ved aktieudstedelse. Problemet er imidlertid, at mistilliden til de oplysninger, der gives i erhvervsmæssig sammenhæng, ofte er alt for stor, fordi det åbenbart er risikofrit at afgive forkerte oplysninger. Det er et problem, når låntageren henvender sig i banken. Det er et problem, hvis firmaet vil på børsen, og det er et problem, hvis der søges privat kapital.

Nu tror jeg ikke, at øget efterforskning af økonomiske forbrydelser med deraf følgende straffe nødvendigvis vil være ensbetydende med et bedre forretningsklima i Danmark. På den anden side set er det beskæmmende at se ? uge efter uge ? hvordan Danmark i vidt omfang er blevet et slaraffenland for forretningsmæssige svindlere, uden nævneværdig risiko for at blive retsforfulgt. Alt for ofte får folk i forbindelse med anmeldelser besked på, at der er tale om en "civilsag" - det vil sige et mellemværende mellem to personer - og ikke en overtrædelse af gældende straffelovgivning. Beskeden skyldes desværre kun i mindre omfang juridiske overvejelser. Lysten til at beskæftige sig med disse forhold, evnerne og resurserne hos politiet er desværre blevet alt for langt nedprioriteret.

Man kunne på baggrund af artikler i Nordjyske de sidste par dage få det indtryk, at vi ikke beskytter vores grundvand i Aalborg Kommune. Jeg synes derfor det er nødvendigt, at fakta omkring niveauet for grundvandsbeskyttelse i miljøgodkendelserne til landbruget kommer frem.

I loven om miljøgodkendelser af landbrug er der indført et generelt beskyttelsesniveau, som gælder alle landbrug. Det betyder, at i områder med særlige drikkevandsinteresser, må en udvidelse af et landbrug ikke føre til, at belastningen overstiger det nuværende niveau. Dvs. det niveau som amterne gav tilladelse til før 2007. Dertil kommer, at kommunerne i loven har pligt til at vurdere, om der er behov for at skærpe kravene yderligere, hvis grundvandet er særligt dårligt beskyttet. Dette er også tilfældet i Aalborg, hvorfor forvaltningen i hver eneste godkendelse som meddeles i områder med drikkevandsinteresser har skærpet kravet til 50 mg/l svarende til kravet til ?Rent Drikkevand?. Kommunen er altså skrappere end amtet var - i hver eneste afgørelse.

Loven giver også kommunen mulighed for at skærpe endnu mere ? hvis der som minimum foreligger en gennemført kortlægning. Den er ikke helt afsluttet endnu. Her venter vi på staten.

En sidste mulighed for at skærpe yderligere, har kommunen, hvis der forligger godkendte planer for beskyttelse af grundvandet ? de såkaldte indsatsplaner.

Der skal ikke herske tvivl om, at det er meget vigtigt for mig, at vi beskytter vores grundvand mest muligt og bedst muligt. Det er også vigtigt for mig, at det sker indenfor lovgivningens rammer. Aalborg Kommune stiller skrappe krav til landbruget - vel at mærke krav som er skrappere end dem amtet tog udgangspunkt i før 2007.

Min forvaltning aftalte allerede i sidste uge med Forsyningsvirksomhederne, at vi skal søge afklaret juridisk, om der i loven findes mulighed for, at byrådet kan honorere Forsyningsudvalgets ønske om en yderligere skærpelse til 25 mg/l i områderne tæt på vandboringerne. Findes denne mulighed, vil jeg forelægge sagen for byrådet, så det kan afklares, om vi skal skærpe vores krav endnu mere.

Så snart Forsyningsvirksomhederne er klar med deres indsatsplaner, vil Teknik- og Miljøforvaltningen lægge kravene heri til grund for miljøgodkendelserne.

Aalborg Kommune har netop modtaget 7 mio. kr. fra Regeringens pulje til Grøn Transport som tilskud til at gennemføre en pakke af tiltag, der skal gøre Aalborg til Cykelby. Cykelturen er både miljørigtig og sund - og samtidig også en glæde for de fleste. Derfor er det vigtigt, at cyklisterne får de bedste rammer.

I løbet af de næste par år iværksættes en samlet indsats for at styrke cykelområdet i Aalborg og markere Aalborg som cykelby. Der skal skabes et højklasset cykelnetværk med fokus på fremkommelighed, synlighed og trafiksikkerhed samt brug af Intelligente Transport Systemer (ITS) og især vore cykelpendlere skal opleve forbedrede vilkår. På cyklisternes hovedfærdselsveje skal det sikres, at cyklisterne får nye servicefaciliteter og mulighed for at bevæge sig hurtigt og sikkert gennem byen. De teknologiske fremskridt gør det muligt at give cyklisterne endnu bedre service og helt nye muligheder for at forbedre cyklisternes forhold.
 
Fremtidens cykeltur kunne foregå på følgende måde: Inden turen bruger du din mobiltelefon til at få information så du kan planlægge din rute. Du tager det højklassede cykelstinetværk ind til byen. På vejen ind til byen tilpasser lyskrydsene sig din hastighed, og du kører på den grønne cyklistbølge. Samtidig benytter du et par gange undervejs, at du som cyklist har mulighed for at skyde genvej i T-krydsene og har mulighed for at bruge den særlige svingbane til højresvingende cyklister.  Når du ankommer til midtbyen, benytter du lige den opstillede cykelpumpe, så cyklen er klar til hjemturen. Derefter bruger du igen mobiltelefonen til at få rutehenvisninger til den nærmeste cykelparkeringsplads, hvor din cykel kan stå tørt og sikkert.

Ved at gennemføre pakken af tiltag forventes det, at vi indenfor en kort årrække kan øge antallet af korte cykelture med mere end 20 % og få færre bilture. Det svarer til, at der udledes 7.000 tons CO2 mindre. Samtidig gør de ekstra cykelture os sundere og flere cyklister i byen er også med til at fredeliggøre byen.

I Aalborg Byråd har vi afsat de nødvendige midler i budget 2010-2013 til at realisere Aalborg som Cykelby over de næste 4 år. Og sammen med de 7 mio. kr. fra regeringens Grønne Transportpulje, håber jeg, det bliver muligt at opleve en cykeltur som netop beskrevet. Jeg forventer, at vi alle fortsat kan få positive oplevelser som cyklister og finde glæden ved cykelturen.

Med disse budgetforhandlinger, der forhåbentlig resulterer i et velfungerende budget for 2010 i løbet af de næste 14 dage, afslutter det siddende byråd en hektisk 3-årig periode, ovenpå et ligeså hektisk sammenlægnings år.

En periode som har fast tømret Aalborg kommune, som en stor kommune på godt og ondt. Med på sidelinjen har vi haft en stærk og handlekraftig regering, som i den meget svære proces det er at køre en kommunalreform med kun 98 kommuner på plads, har prøvet at dele sol og vind lige blandt kommunerne.

Hvis vi ser det fra Aalborgs synspunkt, så har vi en del gange i denne proces følt os underkompenseret og følt, at vi er blevet urimeligt straffet, fordi vi har overholdt aftalerne mellem regeringen og KL. Vi har følt, at KL gang på gang  har forhandlet dårlige aftaler i hus for os. Tit har partierne på den anden fløj her i byrådet spurgt, hvornår kommer de penge som regeringen har lovet.

De kommer i 2010...

Der har været en del puljer, som vi har søgt, men hvor det kun er lykkedes at få 10,1 mio. til skolerenoveringer. Grunden til at vi ikke har hentet penge fra bl.a. puljen til vanskeligt stillede kommuner, er at vi på kistebunden har en 0,500 mia. fra ElSAM pengene liggende.

Men, med kommuneaftalen for 2010 kom der et markant løft på anlægssiden, Der skal i år bruges 20 mia på kommunernes samlede anlægsinvesteringer hvilket er 5 mia. over det aftalte i 2009. For at imødegå det store fald i beskæftigelsen, som vi også har oplevet i Aalborg det seneste års tid, især i byggefagene, har regeringen og KL fremrykket udbetalingerne fra kvalitetsfonden med 2 mia fra 2013, så der i år kommer 4 mia. i spil ved budgetlægningen landet rundt, frem til 2018 vil der komme penge løbende i nye puljer.

Det betyder for Aalborgs vedkommende, at vi får 142,5 mio. til massive investeringer i rammerne til dagtilbud, folkeskoler, ældreområdet og visse fritidsfaciliteter, forudsat at vi selv investerer 142,5 mio. Altså 285 mio. gode danske kroner klar til at arbejde i vores kommune i 2010.

Det budgetforslag, som magistraten har lavet, opererer med et fuldt finansieret anlægsbudget, hvor man dog har hensat 50 mio. til diskussion i den videre proces, og det åbner selvfølgelig spørgsmålet, om vi skal flytte midler over på servicerammen, og dermed mindske vores muligheder for at udnytte anlægsrammen på de 50 mio. som er til rådighed i dette forslag.

Lad mig slå det fast med det samme, Venstre ønsker at udnytte anlægsrammen fuldt ud. Hvis man har fulgt de sidste års diskussioner i Aalborg, så er der vist ingen, der kan være i tvivl om, at vi har et efterslæb på bla. kommunens folkeskoler, som med det tempo vi til dato har renoveret i, vil tage 15-20 år at indfri, og så kan vi starte forfra igen. Derfor skal der nu, hvor der er brug for investeringer i vores borgernære områder, sættes fuld damp på anlæg.

Dermed accepterer vi selvfølgelig også at der ikke skal udvides på servicerammen, hvor smertefuldt det end måtte være.

Vi vedkender os, at rammerne ikke er noget at råbe hurra for, men anerkender også det altoverskyggende behov for at få balance i driften. Der er flere ting, som vi ikke finder spiselige på driften, og som vi gerne vil tale med vores kolleger her i salen om, til forligsforhandlingerne hos Borgmesteren den 25. september.  - og skulle borgmesteren ha øvet sig på det gamle tryllenummer med kaninen og hatten, så er det nok ikke så overraskende, at skulle der kommer nye penge i spil, så har vi også gode ideer med til at ?drifte? dem.

Men det bliver nu ikke med den forventning vi gør vores entre den dag, men nok mere med en accept af, at har man ønsker om flere penge i spil på driften, på de enkelte områder, så må man selv anvise en finansiering inden for eget område.

Hvis kommunens budget i årene fremover, skal ha en chance for at kunne hænge sammen, så bliver vi som politikere nødt til at gå i dialog med borgerne om at tage et større ansvar. ?Ham kommunen? som borgmesteren plejer at sige, er ikke nogen supermand, der kan løse alle problemer. Der er blandt kommunens borgere en vilje til at hjælpe, hvis de bliver budt op til dans. Derfor er vi ikke i tvivl om i Venstre, at skal vi løse fremtidens udfordringer på unge området, og på sundhedsområdet, så skal vi udnytte nogle af de store ressourcer som de mange foreninger i Aalborg har. Om det er idrætten, eller de ide betonede foreninger vi taler om, så ligger der et enormt socialt potentiale som vi skal have i spil i langt højere grad i fremtiden.

For at kunne nærme os dette partnerskab så kræver det at vi i langt højere grad støtter op omkring byens foreningsliv og deres rammer. Derfor vil vi ha fokus på at forstærke prioriteringskataloget, så foreningerne er gearet til at møde fremtidens udfordringer.

Til sidst så kan vi vel lige så godt smide bomben .. Venstre kan ikke deltage i et budgetforslag? Hvor skatten sættes op.

Men derud over, møder vi frem den 25. september, på borgmesterens kontor, i troen på et godt og fornuftigt budget resultat. Og i troen på at det er sidste gang vi skal besøge dette kontor, som gæster.

Udgangspunktet for de politiske drøftelser af budgettet for 2010 og overslagsårene er godt. Budgetforslaget bygger på en god balance mellem drift og anlæg ? et driftsbudget som er forsvarligt og et anlægsbudget, som i den nuværende krisesituation både medvirker til at øge aktiviteten i et trængt byggemarked og medvirker til en fortsat udvikling af Aalborg Kommune.

Vi har været igennem en overordentlig vanskelig budgetlægning, hvor det har været nødvendigt at justere en række af vore driftsområder for at opnå balance imellem udgifter og indtægter. Vi har som mange andre kommuner oplevet, at en række udgiftsområder vokser, mens vore indtægter som en konsekvens af krisen svigter, og derfor har det været nødvendigt at vurdere en række af de driftsområder, hvor vore udgifter ligger højere end i de kommuner, vi normalt sammenligner os med. Det er min opfattelse, at vi igennem budgetlægningen har formået at lave tilpasningerne i driftsbudgettet på en måde, så vi også i 2010 har et forsvarligt niveau på de store udgiftsområder. Med dette siger jeg ikke, at det har været et let arbejde, - tværtimod er jeg helt klar over, at det har været vanskeligt at tilpasse udgiftsniveauerne på en række områder, men jeg vil gerne kvittere mine kolleger i den udvidede magistrat for, at vi sammen har formået at nå frem til et så afbalanceret resultat.

På Teknik- og Miljøudvalgets område er det vel fair at sige, at det ikke er driftsudgifterne under teknik- og miljøudvalgets område, der driver Aalborg Kommunes samlede driftsudgifter i vejret. I forlængelse heraf er det så også fair at konstatere, at det heller ikke er på dette driftsområde, at der i budgetforslaget lægges op til store justeringer i driften.

Alligevel er det jo ikke sådan, at der på dette område ikke er udfordringer til det driftsbudget som foreligger ? lad mig blot nævne nogle af de problemstillinger, som har været fremme i form af stigende udgifter til belysning, som følge af energiafgifterne, som ikke længere tilbagebetales, sejlrende i Nibe, naturpleje i Lille Vildmose, vedligehold af de grønne områder m.fl.

Der er allerede foretaget nogle justeringer af driften i Park og Natur med det sigte at kanalisere flere ressourcer til vedligehold af grønne områder, men det er jo i den forbindelse også vigtigt at pege på, at omfanget af arealer, som skal vedligeholdes stiger år for år.

Når vi ser på Teknik- og Miljøudvalgets anlægsbudget for 2010, så er jeg ig tilfreds med, at det er lykkedes at fastholde takten i renovering af havnefronten, udbygningen af vejanlæggene i CitySyd og udbygningen med cykelstier, som giver os mulighed for at få andel i midlerne fra regeringens initiativ med Grøn Transport. Jeg har oplevet drøftelserne af disse anlægsprojekter som meget konstruktive med vægt på både, at sikre omdannelse og udvikling af vores by, men også på at medvirke til at imødegå krisen i entreprenør- og byggebranchen.

Så selvom det har været vanskeligt, er det lykkedes at Aalborg Kommune kan give sit nødvendige bidrag til, at åbningen af IKEA i marts 2010 kan blive en succes, at åbningen af FRIIS-centret kan gennemføres med de nødvendige vejrenoveringer og at havnefronten vil være klar til at modtage Tall Ships Race i sommeren 2010.

Endelig synes jeg det er vigtigt at fremhæve, at udover den forbedring af trafiksikkerheden, som skabes via realiseringen af cykelstihandlingsplanen, så er der i budgettet afsat yderligere 3.5 mill.kr. til trafiksikkerhedsprojekter. Udviklingen i antallet af dræbte i trafikken på landsplan ser i år ud til at falde, i forhold til de foregående 2 år, hvor landstallet har været langt over 400. Det er vigtigt, at Aalborg på denne måde giver sit bidrag til at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken.

Der er mange gode elementer i teknik- og miljøudvalgets budget, og jeg ser frem til at de politiske drøftelser den 25. September.

1.      Kommunerne udsultes af regeringen og må ikke bygge nyt til borgerne Nej. Den påstand gentages hvert efterår, når de kommunale budgetter skal på plads. Kommunerne har aldrig haft flere penge og mere ansvar end i dag. Kommunernes anlægsbudgetter er historisk høje. Fra 2009 får kommunerne ekstra penge til nye skoler, plejehjem, daginstitutioner mv. fra kvalitetsfonden.  2.      Regeringen udsulter sundhedsvæsenet og jager læger og sygeplejersker over i den private sektor Nej. I 2008 bruger vi 21 milliarder mere på sundhedsvæsenet end for 7 år siden. Hospitalerne gennemfører årligt 130.000 flere operationer end for 7 år siden. Siden 2001 er der ansat 2.000 ekstra læger og sygeplejersker i det offentlige sundhedsvæsen. Det er vækst og ikke udsultning. 

 3.      Med sundhedsforsikringer skaber Venstre et A- og et B-hold i befolkningen Nej. For det første kommer de kortere ventetider i sundhedsvæsenet alle til gode. For det andet er sundhedsforsikringer et meget ligeligt fordelt personalegode. Der er nemlig kun skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger, hvis samtlige medarbejdere i virksomheden er omfattet.  

4.      Politireformen er en fiasko og bør laves om Nej. Politireformen er nødvendig for at skabe store og slagkraftige politikredse og for at skabe et effektivt politi over hele landet. Men reformen skal tilbage på sporet, derfor foretager vi nu et serviceeftersyn af politireformen. Venstre ønsker bl.a. større lokal indflydelse på indsatsområder og vagtplanlægning.

 5.      De kriminelle bander har frit spil Nej, de ledende bandemedlemmer overvåges tæt af Politiet. Og Politiet er massivt til stede i de berørte bydele og har aktuelt succes med at visitere for våben. Men Venstre er klar til at se på eventuelle ønsker fra Politiet om flere redskaber i kampen mod de kriminelle bander.

 6.      Venstre lider af reformangst og er kun optaget af at forvalte Nej. Vi har gennemført flere reformer end nogen tidligere regering. Kommunalreform, velfærdsreform, globaliseringsreform, universitetsreform og fritvalgsreform for bare at nævne nogle. Kvalitetsreformen er i fuld gang, og næste år er der bl.a. en skattereform og endnu en arbejdsmarkedsreform på dagsordenen.

 7.      Venstre har soldet opsvinget væk Nej. Vi har betalt over 200 mia. kr. af på statens gæld siden 2001, svarende til 36.000 kr. for hver dansker. Og gælden er nedbragt langt hurtigere end S i 2001 lagde op til i deres plan for dansk økonomi.  

8.      Venstre har standset udbygningen med vedvarende energi Nej. Vedvarende energi har aldrig udgjort en større del af Danmarks samlede energiforsyning end i dag. Og med den nye energiaftale udbygger vi fremover den vedvarende energi i langt højere tempo end nogensinde tidligere. Den vedvarende energi udgør nu 17 procent mod kun 11 procent i 2001.

 9.      Venstre har svigtet miljøet Nej. Fra 2006-09 giver vi én milliard ekstra til miljøet. Den første nationalpark er åbnet i Thy og bilafgifterne er omlagt, så miljørigtige biler er blevet langt billigere. Andelen af vedvarende energi fordobles frem mod 2025 til 30 pct. Og Danmark er i 2009 vært for FN?s klimatopmøde.  

10.   Den kollektive trafik er inde i en dødsspiral. Nej. Vi har årligt siden 2001 afsat mere end dobbelt så meget som SR-regeringerne til forbedringer af skinnenettet for at indhente det vedligeholdelsesefterslæb, som S selv grundlagde i 1990?erne. Og til december fremlægger regeringen en ny investeringsplan, hvor bedre kollektiv trafik vil være i centrum.